Nej til Irans propaganda-moské

Nej til Irans propaganda-moské
Opråb til danskerne og den danske venstrefløj: Støt ikke stormoskeen på Vibevej - den vil blive propagandacentral for det iranske præsteregime og platform for fundamentalistisk hjernevask af utilpassede indvandrerunge
Af: Hussein Ferdowsipour
14. april 2010 | Historik
Lagt på information.dk 14. april 2010 kl. 19:15. Bragt i den trykte udgave 15. april 2010 på side 17 i 1. sektion. Senest opdateret 14. april 2010 kl. 20:55.

Jeg skriver dette, fordi jeg føler mig klemt. Klemt mellem den danske højrefløj med Pia Kjærsgaard i spidsen, der opfatter næsten enhver muslim som potentiel terrorist, og den danske venstrefløj, som i et velment forsøg på accept af andre folkeslag overser de mest basale menneskerettigheder.

Jeg er bestyrelsesmedlem i Frit Iran, en forening af eksiliranere, der kæmper med fredelige midler for et demokratisk Iran.

Mange af os har oplevet fundamentalismens undertrykkelse på egen krop. Flere har været udsat for grov fysisk og psykisk tortur og årelange fængselsophold. Selv er jeg en af de over fem millioner iranere, der blev tvunget i eksil efter 1979.

Gennem årene har jeg oplevet følgerne af den fremmedfjendtlige stemning, som den danske højrefløj har lagt energi i at udbrede. Lad mig illustrere dette med en god ven som eksempel:

Ashkan Panjeheighalehei, også bestyrelsesmedlem i Frit Iran, blev udvist fra Danmark til Iran efter tendentiøs sagsbehandling af udlændingemyndighederne. Tre år efter lykkedes det ham på ny at flygte og forene sig med resten af sin familie i Danmark. Her fortalte han, hvordan han med blodigt tøj og håndled, der i hast var syet sammen efter et mislykket selvmordsforsøg i Kastrup lufthavn - og stik imod hospitalets anvisning - var blevet fløjet til Iran og udleveret til sine torturbødler i Teheran. Derpå måtte han gennem 23 måneders indespærring i ayatollahernes hemmelige fængsler, hvor han blev udsat for grov tortur, uden på noget tidspunkt at blive fremstillet for en domstol.
Ejet af den iranske stat

Problemet opstår, når forskellige minoritetsrettigheder støder sammen. For tiden oplever vi et skræmmende eksempel på, hvordan venstrefløjen tilsidesætter både kvinderettigheder, børnerettigheder og ytringsfrihed for at tilgodese, hvad de forestiller sig, er retten til at bevare og dyrke sin religion og kultur.

Jeg tænker på projektet om en stormoské ved navn Imam Ali, der snart skal opføres på Vibevej i København NV.

Det rystende faktum er, at Danmarks første rigtige moské både vil være finansieret og ejet af den iranske stat. Altså af et regime, som praktiserer sharialovgivning, voldtager kvinder og mænd i sine fængsler og stener og lemlæster sine borgere i fuld offentlighed.

Bag moskeen står en fond ved navn Ahl-Ul-Beyt, der allerede driver 68 andre centre for Irans præstestyre rundt om i verden. Fondens formål er at fremme Den Islamiske Republiks synspunkter, hvilket fremgår af listen over dens bestyrelsesmedlemmer, hvoraf flere er hårdkogte holocaust-benægtere.

Hvorfor tør den danske venstrefløj ikke tage en diskussion om moskeen, der dokumentbart er tiltænkt en rolle som platform for at udbrede holdninger, der ligger tæt på sharialovgivningen og legitimerer forbrydelser som amputering af arme og ben og stening af kvinder? Holdninger, som venstrefløjen i alle andre sammenhænge er kompromisløst imod, og som brutalt underminerer kvinders rettigheder, børns rettigheder, ateisters rettigheder?
Arbejder raffineret
Click here

Ved at se på de centre, Ahl-Ul-Beyt driver rundt om i verden, får man indblik i, hvad idéen er bag moskeen på Vibevej i København NV.

Fondens centre i Afrika og Asien er blevet omdrejningspunkter for at radikalisere lokale muslimer. Moskeerne betaler også løn til fattige, som konverterer til shia-islam. Til gengæld udsættes de for en religiøs undervisning, der gennemsyres af præstestyrets officielle holdninger og politiske visioner.

Aserbajdsjan har set Ahl-ul-bayts tilstedeværelse som en trussel og lukket deres center. Også i Sydafrika, Ghana, Nigeria, Thailand, Singapore og en del lande i Centralasien har man nedlagt forbud mod Ahl-ul-bayts aktiviteter.

I Vesten arbejder Ahl-Ul-Beyt mere raffineret. Udadtil fremstår centrene som fredelige steder, hvor der dyrkes sport og kultur og fejres religiøse højtider (et par steder modtager centrene statsstøtte til disse uskyldige aktiviteter). Men samtidig indsamles store summer til bygning af lignende projekter andre steder i verden, hvor der ofte prædikes en anden og langt mere radikal-fundamentalistisk praksis.

Miljøer omkring Ahlul Bayts moské i Hamborg var involveret i likvideringen af fire ledere af det Kurdiske Demokratisk Parti i Berlin i 1992. Ahlul Bayts moské i London har på lignende vis dannet ramme om hvervning af terrorister, trusler på livet mod Salman Rushdie, og udspionering af eksil-iranere.

Imamen for den kommende stormoské på Vibevej, Mehdi Khademi, arbejdede frem til 2004 i revolutionsgardisternes afdeling for ideologi, hvorefter han skiftede militærhjelmen ud med turban og blev håndplukket af præstestyret til Danmark. Han må formodes at have forbindelser til Irans berygtede efterretningstjeneste, især fordi han i revolutionsgarden arbejdede sammen med eksperter i hjernevask og rekruttering af nye medlemmer til den hellige sag.
Direkte fra præstestyret

Ahl-Ul-Beyt har til opgave at missionere for en form for islam, der får retningslinjer direkte fra præstestyret i Iran - altså fra en fundamentalistisk stat, som er berygtet for at undertrykke, ikke blot andre trosretninger, men også konkurrende udgaver af islam, herunder sunni muslimer, alaviter, moderate muslimer, sufi muslimer og sekulære muslimer, der alle udsættes for forfølgelse.

Det er disse kulsorte holdninger, der vil dominere i den nye moske.

Vi eksiliranere ser ikke denne moské som et forum, hvor muslimer frit kan udøve deres tro, men snarere som endnu et sted, der kan bruges til at udspionere os og undergrave integrationen. Efter 11. september har vi set en marginalisering af folk med muslimsk baggrund, hvor medierne primært har beskæftiget sig med os, når det har haft at gøre med blodige konflikter og sensationelle historier. I samme periode har en del af vores unge mistet ståstedet i det samfund, hvor de er født og opvokset, hvilket har gødet jorden for ekstremistiske holdninger.

Således har Hizbollah i Danmark de senere år fået større tilslutning, det samme gælder Hamas. Nu er det ayatollahernes tur til at håndplukke vores unge.

Og denne gang med støtte fra den danske venstrefløj!

Opførelsen af den nye moske drejer sig om mere end religionsfrihed og respekt for minoriteters kulturer. Den drejer sig om Irans ønske om at tilrane sig politisk-religiøs magt i Danmark og om at skabe splid og utryghed i indvandrermiljøer.

Derfor, kære venstrefløj, vågn op til virkeligheden. Det er alvor. Lyt til protesterne mod Imam Alis moske og kulturcenter.

Hussein Ferdowsipour er freelancejournalist
I dag kl. 16.00 afholder Frit Iran og en række eksiliranere en fredelig aktion foran Københavns Rådhus, hvor moskeen skal debatteres