tirsdag den 2. november 2010
Der var en, der var to, der var tre.....og endnu en der skal aflives.
Fra filmen "The Stoning of Soraya M"
af Adrian Hjelmslund den 2. november 2010 kl. 12:42
StopStoningNow.com rapporterer at Sakineh Mohammadi skal stenes imorgen, den 3. november : http://stopstonningnow.com/wpress/4194
Dette er der for såvidt ikke noget forbavsende i, da det iranske præstestyre har et ganske omfattende CV hvad mord på egen befolkning angår.
Hvad der forbavser mig mere end endnu en aflivning er tavsheden fra
- Islamiske lærde, det være sig i Danmark såvel som andre lande.
Jeg har ofte set nævnt i debatten at islam er forsvarer af kvinderettighedder og at det bare er få ekstremister som går ind for steninger - burde disse moderate islamiske lærde ikke være oprørte over hvordan ekstremister kaster skam over deres religion? Her troede jeg at islams image var noget de bekymrede sig om, men måske jeg bare har taget fejl.
- De politikere i Københavns borgerrepræsentation som stemte for imam Ali moskeen på Vibevej i København.
Der har været rejst tvivl om hvor financieringen kom fra, og om hvorvidt imam Ali moskeen har forbindelser til Irans islamiske republik og til ekstremisme. Jamen ville denne stening ikke være det perfekte tidspunkt for vores politikere at gøre det klokkeklart for både københavns befolkning, eksil iranere i Danmark samt ikke mindst imam Ali moskeen selv, at de ikke accepterer nogen forbindelse til det iranske præstestyre og deres ugerninger?
- Sidst men ikke mindst feminister, der hævder at stå vagt om kvinderettighedder og global søstersolidaritet.
Tanken med feminist bevægelsen var vel oprindeligt at støtte op om verdensomspændende kvinderettighedder, men tavshedden er øredøvende når det kommer til kvinderettigheder udenfor den vestlige verden. Er det fordi at vestlige feminister er bedøvende ligeglade med deres søstre i andre verdensdele, eller er feministbevægelsen virkelig reduceret til bare at handle om skedeorgasmer, kvinders ret til at være mænd, eller ligger forklaringen et helt andet sted?
I disse moderne tider hvor der uddeles priser for dette og hint, ville det måske være passende at introducere endnu en pris - den blodige sten. Kandidaterne er mange og valget svært, så for at give den lidt ekstra krydderi kan man indføre flere kategorier, således at ingen føler sig forbigået når hæderen skal deles ud.
Ovenstående er skrevet med et strejf af bitterhed, og med mine mange dejlige iranske venner i tankerne der lider under et sygt præstestyre, samt den vestlige verdens besynderlige stiltiende accept af dette vanvid.
Adrian Hjelmslund
PS. Datoen for steningen er ikke bekræftet fra officielt hold, da præstestyret ikke kommer med sådanne udmeldinger, men StopStoningNow er en troværdig organisation der normalt har deres oplysninger iorden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar